Sådan kan vi hjælpe dig
som iværksætter

Riggens Mikrolån

Riggens Mikrolån

Du har mulighed for at søge op til 20.000 kr.

Er du iværksætter, og mangler du midler til at komme i gang med din idé? Så har du mulighed for at søge om Riggens mikrolån på op til 20.000 kroner.

Du kan for eksempel søge til en patentansøgning, markedsanalyse, messeudstyr, prototype eller noget helt andet, der spænder ben for, at du kan komme videre med din forretningsidé. Der er ingen krav om, hvor langt du er med din idé.

Hvem kan søge?

Du kan søge om lånet, såfremt du er iværksætter i Esbjerg Kommune eller har til hensigt at drive din virksomhed fra Esbjerg Kommune – for eksempel på Riggen.

Du forpligter dig til, at Riggen følger dig i en periode for at hjælpe din virksomhed til at blive flyveklar, og dermed klar til at tilbagebetale lånet, så pengene kan komme tilbage til iværksættermiljøet og lånes ud til en ny spirende ildsjæl.

En forpligtelse kan for eksempel være et forretningsudviklingsforløb, en plads på iværksætterkursus og/eller en plads på vores Level-Up! forløb. Det kan også være i form af at få tilknyttet en mentor eller et Advisory Board. Vi tager udgangspunkt i din virksomhed og dine behov, som vi sammen beskriver.

Hvordan foregår det?

  1. Du skal skrive en motiveret ansøgning og sende til jhb@businessesbjerg.com.
  2. Du skal beskrive din forretningsidé i vores miniforretningsplan og dit økonomiske behov – vedlæg gerne et budget.
  3. Vi kontakter dig herefter og afholder et møde, hvor vi laver en plan for det videre forløb.

Din Kontaktperson

Josefine Holmberg Baslund

Daglig leder

Tel: +4536973542
Mob: +4548883838
Mail: jhb@businessesbjerg.com

Josefine kan hjælpe dig med sparring og vejledning, muligheder for en iværksætterplads og/eller events på Riggen, indsatser omkring udvikling og drift af iværksætterhuset Riggen, kobling mellem iværksættere og lokale business angels samt samarbejder om iværksætteri med uddannelsesinstitutioner, rådgivere, mentorer, investorer og andre interessenter.

Hvem står bag?

Iværksætterhuset Riggen har via støtte fra Johan Hoffmann Fonden kunnet gøre Riggens mikrolån muligt. Så det er Johan Hoffmann Fonden, der er långiver.
Se Johan Hoffmann Fondens hjemmeside.