Ved Riggens åbningsreception kunne Business Esbjergs formand Flemming Enevoldsen afsløre, at Riggen havde modtaget en særlig fornem åbningsgave. Johan Hoffmann Fonden har nemlig gjort det muligt for Riggen at udstede mikrolån til ti iværksættere i en størrelsesorden op til 15.000 kr.
Tanken er at støtte den første spæde start for iværksætteren, hvor et mindre beløb ofte kan gøre en stor forskel for at komme godt i gang. Det kan være som bidrag til patentundersøgelse, prototype, rådgivning, messeudstyr eller noget helt andet.
Målet er at løfte iværksætterne videre på deres rejse og evt. gøre dem klar til en større investering. Efter planen skal lånene tilbagebetales igen på et tidspunkt, hvorved pengene går tilbage i systemet, så man skaber et økosystem, hvor pengene går videre til nye iværksættere.
”Nyopstartede de har det problem, at de ikke kan få så små midler fra bankerne – beløbene er for små – nogle gange er det blot små beløb, der gør den helt store forskel, og kan gøre skridtet til en større investering. Lige netop derfor tror vi på, at disse mikrolån kan komme til at gøre en stor forskel for de enkelte iværksættere,” lød det begejstret fra Business Esbjergs udviklingschef Randi Høxbro, som tilføjer, at lånet søges og uddeles via Riggen.
Du kan søge om lånet, såfremt du er iværksætter i Esbjerg Kommune, eller har til hensigt at drive din virksomhed fra Esbjerg Kommune – fx på Riggen.
Du forpligter dig til at Riggen følger dig i en periode, for at hjælpe din virksomhed til at blive flyveklar, og dermed klar til at tilbagebetale lånet, så pengene kan komme tilbage til miljøet og lånes ud til en ny spirende iværksætter.
En forpligtelse kan fx. være et forretningsudviklingsforløb, en plads på iværksætterkursus og/eller en plads på vores LEVEL UP! forløb. Det kan også være i form af at få tilknyttet en mentor eller et Advisory Board. Vi tager udgangspunkt i din virksomhed, og dine behov, som vi sammen beskriver.
Hvor langt er du?
Jeg vil gerne ansøge om