Har du som selvstændig styr på de nuværende og kommende budgetter for din nyopstartede virksomhed? Når du skal starte egen virksomhed, skal du som en vigtig del af din forretningsplan tage et grundigt kig på budgetterne.
BDO Startup giver dig her et godt overblik over, hvad et budget er, og hvilke tre budgetter der er de mest centrale for iværksættere og startup-virksomheder. Du får også gode råd og skabeloner til, hvordan du lægger et godt budget som iværksætter.
Hvad er et budget?
Lav et budget og få overblik over virksomhedens penge. Et godt budget giver dig overblik over din virksomheds udgifter og indtægter, så det er lettere at få pengene til at slå til – også når der sker noget uventet i iværksætterprocessen.
Kort sagt skal et budget hjælpe dig med at skabe et overblik over alle de økonomiske aspekter, der ligger i at opstarte en virksomhed – og drive den. Samtidig vil et detaljeret budget også kunne skabe den nødvendige tillid, der skal til for, at eventuelle investorer tør sætte penge i dig, din forretningsidé og din startup-virksomhed.
Lav et budget
I en opstartsfase er det en god idé at følge udviklingen i både indtægter og udgifter tæt, hvilket vil sige mindst én gang om måneden. Men et budget skal ikke kun laves, når du starter din virksomhed. Du bør lave det minimum én gang om året og følge op på det løbende gennem året.
Vores erfaring siger os, at det altid er lettere at overholde et gennemarbejdet og opdateret budget – hvad end du er iværksætter eller ej. Som iværksætter er der dog særligt tre budgetter, du skal have styr på: Etableringsbudget, driftsbudget og likviditetsbudget.
Etableringsbudget
Et etableringsbudget skal give dig overblik over, hvor mange penge du skal bruge for at finansiere opstarten af din virksomhed. Det viser, hvilke omkostninger der er nødvendige og hensigtsmæssige at afholde, inden virksomheden starter, og du kaster dig ud som iværksætter.
Etableringsbudget skabelon:
Driftsbudget
Driftsbudgettet er dit og din virksomheds vigtigste budget. Det giver dig nemlig en idé om, hvor meget du skal omsætte for, og det viser dig, om du er bagefter eller foran dine økonomiske mål.
Et driftsbudget viser, hvilke indtægter og udgifter du forventer, at virksomheden har fra start. Et driftsbudget bruges til at finde ud af, hvilke løbende omkostninger der er forbundet med at drive din virksomhed, og hvilken omsætning du forventer. Vi anbefaler, at du som selvstændig laver et månedsvis driftsbudget.
Driftsbudget skabelon:
Likviditetsbudget
Likviditetsbudgettet viser dig, om du måned for måned har penge nok til at betale forventede løbende udgifter. Likviditetsbudgettet er ofte det sværeste budget for iværksættere, og du kan med fordel få hjælp og rådgivning til at udarbejde det.
Mange virksomheder – især startups – oplever en variation i indtægterne. Med et likviditetsbudget kan du tage højde for udsving og få overblik over, hvilke beløb du forventer, der går ind og ud af din virksomhedskonto måned for måned. Kort sagt skal et likviditetsbudget vise, om du hver måned har likviditet (penge) nok til at betale de forventede udgifter.
Likviditetsbudget skabelon:
Hvor langt er du?
Jeg vil gerne ansøge om