Sådan kan vi hjælpe dig
som iværksætter

17. September

Få op til 25.000kr. fra iværksætterpuljen

Er du iværksætter og har du brug for et kompetenceløft så har du nu muligheden for at få op til 25.000 kr. til at løfte kompetencerne i din virksomhed.

 

Hvilke nye eller forbedrede kompetencer står du og mangler, for at kunne løfte din virksomhed op på det næste niveau? Står du og kan bruge øget viden om, hvordan du f.eks. bruger de sociale medier til bedst mulig effekt, er det på økonomifronten at forbedrede kompetencer kan hjælpe dig, eller er det på et helt tredje område?

Iværksætterpuljen er sat i verden for at give iværksættere mulighed for at opkvalificere deres egne evner, således de kan løfte deres forretning og derigennem skabe en værdiforøgelse. Derfor har du nu en mulighed for at kunne få op til 25.000 kr. til at hjælpe dig på din vej til et kompetenceløft. For at kunne få del i pengene, skal du første finde et kursus som kunne have din interesse, derefter kan du ansøge iværksætterpuljen om et tilskud på op 80% af regningen.

Helt konkret har du muligheden for at deltage på følgende:

  • Kursusforløb hos almindelig kursusudbyder
  • Individuelt kursusforløb med ekstern underviser – konsulent, rådgiver eller ekspert målrettet virksomhedens kompetenceudvikling
  • Særligt tilrettelagt forløb for flere iværksættere med ekstern underviser

 

Tilskud til i opkvalificeringsaktiviteter gives efter ’først-til-mølle’-princippet til ansøgninger, der opfylder følgende kriterier:

  • Iværksætterens virksomhed er højst 5 år gammel og har på ansøgningstidspunktet højst 5 ansatte årsværk.
  • Opkvalificeringskurset eller -forløbet har en varighed på op til 6 uger.
  • Der kan søges tilskud på maksimalt 25.000 kr. pr. aktivitet.
  • Opkvalificeringsaktiviteten skal bidrage med ny viden, give et kompetenceløft og være til gavn for virksomhedsdriften.
  • Iværksætteren skal selv betale 20 pct. af det samlede kursusgebyr.

Har du spørgsmål, så kontakt Gitte Tange på mail: gmt@businessesbjerg.com eller find flere information og ansøgningsmuligheder her